Strandgården

Amager Strandpark i medierne: ”Guldkysten” er en succeshistorie

En næsten eksplosiv positiv udvikling er en af grundene til, at Amager Strandpark nu omtales som ”Guldkysten” i medierne.

I løbet af juni har bl.a. politiken.dk og TV2 Lorry rapporteret om boliger ved Amager Strandvej, der befinder sig i samme liga som Strandvejen nord for København.

Ny eksklusiv status
Amager Strandpark er en ægte succeshistorie, der demonstrerer, hvordan store visioner kan opfyldes. Området har på få år ændret status fra blot at være et sted på Amager til at udgøre en ny eksklusiv bydel ved vandet.

Moderne luksuslejligheder har afløst de industribygninger og arbejderboliger, der tidligere dominerede området. Det er således et helt andet publikum, der er begyndt at købe på Amagers kyst. Før i tiden var det næsten kun ”amagerkanere”, men nu er det hele 60 procent af køberne, der kommer ”udefra”.

Samme niveau som nordpå
Prisniveauet har fulgt den store efterspørgsel, og nu kan handlerne i området sammenlignes med tilsvarende lejligheder oppe nordpå.

Pionererne, der købte bolig i Amager Strandparks spæde start, må fryde sig over udviklingen. Den viser bl.a., at de valgte rigtigt, da de investerede i en fremtid ved stranden.

DSC_0013

Strandtårnet fejrer rejsegilde i 40 meters højde

Strandtårnet er med sine 14 etager en af Danmarks højeste boligejendomme, og det var derfor en helt speciel begivenhed, da man d. 20. maj 2014 kunne holde rejsegilde for byggeriet. Det er jo lidt af et særsyn, at kransen med Dannebrog skal placeres hele 40 meter over jordens overflade.

Strandtårnet udsolgt, men…
Parallelt med rejsegildet kunne Strandtårnet også melde fuldt udsolgt. Her er virkelig tale om en salgssucces, når alle lejligheder er væk, allerede inden ejendommen er klar til indflytning.

… stadig lejligheder til salg i Nordtårnet
Der er således en kæmpe efterspørgsel på tårnlejlighederne i Amager Strandpark, hvor nogle af byens smukkeste udsigter er i spil. Men selv om Strandtårnet nu er udsolgt, er der stadig et eksklusivt udvalg af lejligheder til salg i Nordtårnet – lidt længere henne ad Amager Strandvej.

Billeder fra rejsegildet:

IMG_0410

Et brag af et startskud for Strandgården

Strandgården får den absolut bedste beliggenhed i Amager Strandpark – og allerede inden den officielle lancering viste der sig en overvældende interesse for de nye lejligheder.

Fuldt åbent hus
Der var derfor mange, der havde set frem til premieren d. 4. maj 2014, hvor salget blev skudt i gang. Over 250 potentielle boligkøbere havde afsat eftermiddagen og kom til stort åbent hus i BoligShoppen på Amager Strandvej 112.

Salget godt i gang
Strandgården er faktisk det sidste boligbyggeri, der opføres direkte ud til vandet i Amager Strandpark. Derfor var der en hel del, der benyttede sig af lejligheden til at købe eller reservere deres favoritbolig allerede på åbningsdagen.

IMG_3516

Højt tempo på salget i Strandkanten

Strandkanten har Amager Strands bedste beliggenhed, og derfor var salgsprognoserne positive. Men at lejlighederne rent faktisk sælger så hurtigt, lige fra starten, er over al forventning.

De 35 lejligheder i Strandkanten blev udbudt til salg i uge 34, og siden da – på godt fire uger – er der solgt hele 13 boliger, mens 9 er reserverede.

Udsigten live
Salget blev skudt i gang ved et stort premiere åbent hus i salgspavillonen på Strandkantens byggegrund. Der var rigtig mange interesserede gæster, som bl.a. fik mulighed for en tur op med en kran, hvor de kunne opleve udsigten live fra de enkelte etager. Se fotos fra åbent hus nedenfor

Holdes dette salgstempo, vil det ikke vare særlig længe, før vi nærmer os udsolgt i Strandkanten.

Kom derfor til åbent hus på søndag og udvælg din foretrukne bolig på kanten af Øresund.

Strandhusene_gade_3

Strandhusene udsolgt: En overvældende salgssucces

Blækket er tørt på de allersidste købskontrakter i Strandhusene. Ejendomsmægler danbolig Niels Hald kan melde helt udsolgt, og dermed sættes to streger under en ægte salgssucces.

Strandhusene er så attraktivt et boligprojekt, at der fra starten var store forventninger til salget. Men at det skulle gå så hurtigt, havde man kun turdet håbe på. Byggeriet af de i alt 40 rækkehuse blev påbegyndt i sommeren 2012, og her et år senere har alle rækkehusene fundet ejere.

Størstedelen af beboerne er flyttet ind, og nu mangler de sidste købere bare at komme på plads, så de kan begynde deres nye liv ved stranden.

Nye boliger på vej i Amager Strandpark

Strandhusene er udsolgt, men deres efterfølgere er allerede i støbeskeen. Nye købere kan bl.a. se frem til et inspirerende udvalg af lækre familierækkehuse med en fantastisk havbeliggenhed – tæt på city.

Kom med på den eksklusive køberliste og få direkte besked, når de nye boliger sættes til salg.

IMG_3318

Storslået åbning af Den Blå Planet ved Amager Strandpark

Fredag d. 22. marts slog Den Blå Planet endelig dørene op for publikum. Det havde mange glædet sig til, og der var gæster fra hele landet – og fra den anden side af Øresund.

Den Blå Planets mål er 700.000 besøgende på årsbasis, og med den enorme mængde gæster på åbningsdagen er de allerede godt på vej.

Indviet af Dronningen

Dagen inden publikumspremieren blev akvariet indviet af det mere officielle Danmark, og der var bl.a. deltagelse af regentparret samt naturligvis af kulturminister Marianne Jelved.

H.M. Dronningen foretog den egentlige indvielse, og derefter blev akvariets helt store attraktion – Oceaniet – afsløret for første gang. Ocean-tanken rummer ikke mindre end fire millioner liter havvand og er fyldt med eksotiske fisk, rokker og hajer. Bl.a. de meget imødesete hammerhajer, der er fløjet ind fra Taiwan.

Hvis man i øvrigt lige står og skal bruge en hammerhaj, så skal man regne med at lægge ca. 80.000 kroner, og det er før fragt.

Amager_omraadet_07

Strandtårnet: Bag om arkitekturen

Selv om Amager Strandpark ligger direkte ud til havet, er det samtidig en integreret del af storbyen. Det har været et omdrejningspunkt for Mikkel Westfall, partner i Årstiderne Arkitekter, da han tegnede Strandtårnet.

Arkitekturen tager afsæt i idéen om en stærk urban identitet, som er skabt specielt til dette unikke område.

Inspiration fra The Meatpacking District
Mikkel Westfall har ladet sig inspirere af New York’s Meatpacking District, hvis historie på mange måder minder om Amager Strandparks.

The Meatpacking District var et hensygnende erhvervsområde, der nu har rejst sig og er blevet et af New Yorks mest fashionable steder at bo og holde fri. Ny arkitektur komplementerer de gamle bygninger, hvor de bedste er bevaret og nænsom renoveret. Det samme sker nu i Amager Strandpark.

Rød tråd til det oprindelige
Strandtårnets arkitektur bærer tydeligt præg af intentionen om at trække en rød tråd til det oprindelige, der i sig selv udgør et stykke københavnerhistorie. Flere designelementer er hentet fra de gamle bygninger. Bl.a. facaderne udført i tegl, som veksler med flader i nøgen beton og kæmpe glaspartier fra gulv til loft.

De store vinduer har naturligvis også den funktion, at beboerne kan nyde udsigten overalt i boligen – uanset om de står op eller sidder ned.

Familiebolig eller New York’er atelier
Målet med Strandtårnets boliger er at skabe de ultimative rammer om det moderne bymenneskes liv. Fleksibilitet er i højsædet, og designmæssig enkelhed og rene linjer giver frit spil til individualisme. Køberne bestemmer bl.a. selv, om deres kvadratmeter skal fordeles på 3, 4 eller 5 værelser. Man kan derfor vælge at få en multifunktionel familiebolig med masser af plads til børn, eller man kan indrette sig i den perfekte ”egoistbolig”.

Mange drømmer f.eks. om at bo som en New York’er – i en atelierinspireret lejlighed med store åbne rum, gulve i rå beton og måske endda med glasvægge omkring badeværelset. Uanset om man går efter den utraditionelle løsning eller det klassiske, så er der alle muligheder i Strandtårnet.